Find soveposer til store og små

Deuter - Exosphere +2 Regular (Foto: Eventyrsport)
En udendørs telttur er ikke meget værd, hvis ikke du og din familie får den søvn, I har brug for. Det er ikke alle, der er lige store fans af telttursversionen af en ferie, men den bliver helt sikkert bedre, hvis I bruger noget tid på at finde frem til den helt rigtige sovepose til hver af familiens medlemmer.
Gå ikke på kompromis
Søvn er – selvfølgelig ud over alle de fede oplevelser, I skal have sammen – noget af det vigtigste på jeres tur. For uden den kan I vade bjerg op og bjerg ned så meget I lyster, ingen af jer vil registrere noget; I er for trætte. Så derfor er køb af soveposen ikke stedet, hvor I skal lade jer nøje. Stil krav til soveposen, ellers vil I stensikkert blive skuffede.
En sovepose er individuel
Der er en grund til, at man ikke bare køber fire ens soveposer ud af det blå. Det kan i hvert fald være en rigtig dårlig ide. Mennesker er forskellige, og derfor sover vi også forskelligt – vi har behov for forskellige niveauer af varme, og det giver forskellige soveposer. Så når I tager hinanden i hånden og begiver jer ned efter nye soveposer, skal I først have gjort jer klart, hvordan I bedst kan lide at sove. Hvordan skal temperaturen være? Hvordan skal den være i forhold til omgivelserne? På den måde bliver det nemmere at hjælpe, og du kan være sikker på, at I alle kommer hjem med en god løsning. Så kan ferien begynde.

